Offentlig Gældssanering Hvis…
Den grundlæggende betingelse for offentlig gældssanering er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold.
Der er ikke i loven opstillet bestemte grænser for, hvor stor din gæld skal være, for at du kan få gældssanering, idet den bl.a. sammenholdes med din alder og uddannelse, din og din ægtefælles eller samlevers nettoindkomst efter skat og husstandens størrelse. Du kan læse om, hvordan 360 Wealth håndterer gældssanering her.
Du kan normalt ikke regne med at få gældssanering, hvis:
- dine økonomiske forhold er uafklarede
- du har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor du var ude af stand til at opfylde dine økonomiske forpligtelser,
b) er opstået som følge af, at du har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til din økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk, - en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold
- du har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed herfor
- du har indrettet dig med henblik på gældssanering eller
- du stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.
Er årsagen sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse, er dine muligheder for at få gennemført en offentlig gældssanering gode.
Har du usikkerhed om dine fremtidige beskæftigelses- og indtægtsforhold, kan denne usikkerhed medføre, at du ikke for tiden kan få offentlig gældssanering.
Er du selvstændigt erhvervsdrivende og stammer din gæld fra den virksomhed, som du fortsat driver, kan du ikke regne med at få gældssanering. Du må henvises til eventuelt at søge gennemført en tvangsakkord.
Frivillig gældssanering
Da der desværre er færre og færre der bevilges offentlig gældssanering har vi i 360 Wealth mest fokus på forhandling af frivillig gældssanering. Du kan læse mere om overvejelser i forbindelse med gældssanering her.
I den forbindelse tilbyder vi at du kan få lavet en uforpligtende analyse af din gæld, som du kan gøre her.
.
Gode råd omkring gæld og gældsanering finder du i 10 gratis videoer her

