Behandling af Gældssanering

Nedenstående kan du læse et eksempel på, hvordan en gældssanering generelt bliver behandlet (bl.a. uden rådgiver).

I forbindelse med mødet bestemmer skifteretten, om der skal indledes sag eller ej. Hvis sagen bliver indledt, betyder det ikke, at du er sikker på at få gældssanering. Der er kun tale om en grovsortering på dette tidspunkt.

Hvis sagen bliver indledt, udpeger skifteretten en medhjælper. Medhjælperen er ikke din advokat, men skifterettens. Du skal give medhjælperen de oplysninger, han beder om. I nogle tilfælde kommer medhjælperen hjem og besøger dig for at danne sig et personligt indtryk af dit hjem.

Medhjælperen laver i samarbejde med dig en redegørelse og et budget. Medhjælperen laver herefter et forslag med de præcise betingelser eller vilkår for gældssaneringen.

Hvad er vilkårene for gældsanering?

I budgettet bliver dine og din husstands indtægter opstillet. Derfra bliver rimelige faste udgifter og et såkaldt rådighedsbeløb til dækning af kost, tøj og lignende trukket. Det beløb, der bliver til overs, skal du betale til kreditorerne, typisk over 5 år, men det kan variere.

Du skal være forberedt på en stram økonomi i den periode, hvor du skal betale til kreditorerne.

I særlige tilfælde kan gælden blive slettet.

Når medhjælperen er færdig med at lave materialet, indkalder skifteretten til et nyt møde. Kreditorerne bliver også indkaldt. I forbindelse med dette møde, træffer skifteretten afgørelsen om gældssanering.

Kan man klage over skifterettens afgørelser?

Både skyldneren og den enkelte kreditor kan klage over skifterettens afgørelse under sagen.

Behandlings af gældssanering med rådgiver bliver behandlet meget individuelt med fokus i den enkelte og denne persons gæld. Det starter dog altid med et møde, hvor alt bliver planlagt og analyseret. Book et møde hos os ved at sende en mail til info@360wealth.dk. Du kan også gøre det endnu nemmere og indtaste dine oplysninger her, og vi vil kontakte dig, og tage en snak med dig omkring dine muligheder for gældssanering.